En af de vigtigste kulturpolitiske debatter i 1999 kommer til at handle om
opgavekommissionen. Her får du forklaringen på hvorfor. Kort sagt handler det om
kulturens placering i dansk politik.
Den såkaldte Opgavekommission barslede i december 1998 med sin betænkning.
Kort sagt handler den om, hvilke instanser der skal varetage hvilke opgaver i den
offentlige sektor. Og for kulturens vedkommende: skal den fremtidige danske kulturpolitik
styres af staten eller af kommunerne.
Opgavekommisionen har i princippet gennemgået samtlige dele af den offentlige sektor
for at vurdere opgavens placering i hierarkierne. Den røde tråd i betænkningen
er, at opgaverne helst skal placeres enten hos kommunerne eller hos staten.
Samfinansiering mellem forskellige offentlige instanser giver som hovedregel bureaukratisk
rod. Og der skal være særdeles gode grunde til at fastholde sådant rod.
De konkrete forslag
De konkrete forslag opgavekommsionen stiller er, at en række samfinansieringsordninger
skal lægges helt ud til kommunerne. Det drejer sig om:
- musikskolerne
- landsdelsscenerne
- landdelsorkestrene
- egnsteatre
- børne- og opsøgende teatre omfattet af Det Rejsende og Opsøgende Teater
- støtten til teaterabonnementsordningen
- Musikalske Grundkurser (MGK'ere)
- De 150 museer som får statsstøtte
- Det Jyske Kunstakademi og Det Fynske Kunstakademi
De forskellige kulturområder støttes idag fra staten på forskellig vis.Nogle ud fra
refusionsprincipper, nogle med konkrete støttebeløb. Men altid som samfinansiering.
Opgavekommissionen fastholder iøvrigt den nuværende arbejdsdeling mellem stat og
kommuner. Man har overvejet at foreslå centralbibliotekerne flyttet til amterne, men
fastholder den nuværende placering.
Hvordan flytter man pengene
Opgavekommisionen har også overvejet, hvordan udlægningen af opgaver fra staten til
kommunerne skal gennemføres. Man er ikke nået frem til nogen entydig model. Det skyldes,
at en udlægning ikke kan foregå retfærdigt - nogle kommuner vil tabe andre vil
vinde på udlægningen uanset hvilke principper man bruger. Dette er helt afhængigt af,
hvilken indsats de enkelte kommuner idag gør på kulturområdet. Forestiller man sig en
simpel udlægning svarende til det almindelige kommunale bloktilskud, vil taberne blive de
kommuner som har omfattende kulturelle aktiviteter. I disse kommuner vil man herefter få
et øget økonomisk pres på kulturområdet.
Opgavekommissionen overvejer også at etablere et såkaldt kulturelt bloktilskud, oprindeligt
lanceret af daværende kulturminister Jytte Hilden. Hensigten med det kulturelle
bloktilskud er at sikre kulturområdet imod at lever penge til andre områder.
Opgavekommissionen anbefaler dog ikke dette princip. Først og fremmest fordi det
kunne føre til sammekrav på andre områder og fordi det vil give en udynamisk effekt.
Der vil opstå en ny form for lokal kassetænkning, hvis man har sådanne fastfrosne
områder. Det er dog værd at bemærke, at et mindretal i opgavekommissionen (fra de to
nuværende regeringapartier) anbefaler modellen med kulturelt bloktilskud. Så man kan
givetvis forvente sig at dette bliver en vigtig del af den kommende debat om hvordan
udlægningen af opgaver skal foregå.
Da opgavekommissionens betænkning kommer parallelt med de regionale kulturforsøg, vil
de konkrete forslag først komme, når evalueringen af de regionale kulturforsøg er
offentliggjort.
Hele Opgavekommissionens redegørelse finder du hos Indenrigsministeriet.
Læs også:
Intro: Kulturpolitik á la McDanmark
Man kalder det regioner
Jihad, McWorld og regionale kulturforsøg
Søndag Aften 0199
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]
